Home » Hvem er vi

Hvem er vi

Brian Reinholdt
Blev født i 1971 i Frederikssund. Han har spillet keyboard siden 6 års alderen. Har gennem årene spillet mest til privat fester. Især hans vokal høster mange roser hos anmelderne (gæsterne).
I 1997 vandt han sammen med kammeraten Ulf Andreasen i Roskilde DM i Dance med sangen “How can I”.
I 2002 deltog Brian, igen sammen med Ulf, i årets Melodi Grandprix dog i Litauen. Det var en kæmpe oplevelse, og på det tidspunkt, var det første gang, at en dansk komponeret sang var med som deltager i en anden nations Grand Prix.
Se her hvad BT skrev om denne historie her

I 2001 skrev han sangen “Morfar” til Richard Ragnvald, som i dag stadig kan høres om søndagen i giro413.

 
Jørn Hansen

Har spillet musik helt tilbage fra 70’erne, hvor han spillede i band sammen med bl.a. Helge Engelbrecht. Er altså i forhold til Brian Reinholdt veteran , men trods en stor aldersforskel, fungerer samarbejdet rigtig godt.

Har en fortid som folkeskolelærer, men har siden år 2000 levet af musik i mange sammenhænge. Ejer ”JH Musik” og ”Hansen Studio”, som har indspillet , komponeret og produceret rigtig mange indspilninger. Mest kendt er Danmarks største samlede børnekatalog, indspillet fra 1995 – 2006, ca. 400 kendte og ukendte børnesange, som stadig sælges i stort antal.

Jørn Hansen har som komponist deltaget i dansk melodigrandprix fire gange. I 1988 med klassikeren ”Vi danser rock danser rul”, sidst i 2007 med sangen ”It´s a beautiful day”, sunget af Katrine Falkenberg.

Er stadig aktiv komponist og i tidens løb er det blevet til omkring 400 udgivne sange. Listen er lang, men bl.a. Stig Rossen, Birthe Kjær, Kandis, Neighbours, Fenders og Lotta Engberg, har indspillet eller brugt Jørn Hansens sange.

1974 :Lærer fra Esbjerg Seminarium. Ansat på Hjerting Skole ved Esbjerg med linjefag i musik.

Underviser frem til juni 2001 på Hjerting især i linjefaget. Arbejder bl.a. med større musicalopsætninger såsom ”Grease”, ”Bølle Bob” m.fl.

Sideløbende en karriere som sangskriver og komponist. Har lavet musik til omkring 20 cd produktioner for børn herfra flere af pædagogisk art f.eks. ”Dingeling & andre trafiksange” fra 1995, ”Kissemisse i måneskin” fra 1992, ”Peter Pedal & andre børnesange” fra 1990, ”Sange om PS Bamse 2002

Herudover er der lavet sange til førende danske kunstnere indenfor en bred vifte af genrer som spænder fra dansktopmusik, musicals og viser.(Kandis, Jeanette Sund, Lis og Per, Lene Holme Larsen, Jan og Sunnyboys, og mange andre)

Fra 1995 etableres eget musik – og produktionsselskab ”JH Musik”, der indspiller og komponerer musik i mange genrer. Til selskabet er knyttet et proffessionelt studie ”Hansen Studio”, der kan løse de fleste lydopgaver.

Juni 2001 gøres komponistvirksomheden til hovederhverv og der arbejdes nu på mange forskellige projekter indenfor indspilning og sangskrivning af både kommerciel og pædagogisk art.

Siden 1996 medlem af Danske Populærautorer.

 

High Lights:

1988: Deltager i dansk melodigrandprix med nummeret ”Vi danser rock og rul” med Stig Rossen.

1992: Vinder sammen med Dennis Lykke landsdækkende sangkonkurrence om en ny Sønderjyllandssang.

1998: Nr. tre i landsdækkende sangkonkurrence om at skrive en sang til Dansk Agronomforening.

2000: Deltager i dansk melodigrandprix med nummeret ”Lov mig du bliver´ her”

2002: Ny musical for børn og unge ”Frank Fuchs og Co ” på forlag hos Dansk Teaterforlag

2006: Deltager i dansk melodigrandprix med nummeret ”Je ne regrette rien”, som synges af gruppen Neighbours.